Second breakfast er et koncept, som min kæreste og jeg supportede flittigt, da vi sad og arbejde på hvert vores speciale i vores hyggelige taglejlighed.
Jeg kan klart anbefale konceptet, ikke mindst med hjemmebagte crossainter :) Det smarte (og farlige!) er, at crossainterne kan fryses ned inden de bages, så man altid har nemme nybagte crossainter inden for rækkevide. Også meget praktisk, hvis man ikke kan (eller bør…) spise en hel pladefuld crossainter af gangen ;)
Opskrift på crossainter
Dej 1
- 25 g gær
- 1½ dl mælk
- 150 g hvedemel
Dej 2
- 1½ dl mælk
- ca. 300 g hvedemel
- 150 g smør
- ½ tsk. salt
- ½ tsk sukker
- 125 g køligt smør til rulning
- Æg til pensling
Lun 1½ dl. mælk og rør gæren ud. Pisk de 150 g mel deri. Lad dejen stå mens restens laves.
Lun resten af mælken. Smuldr smørret i resten af melet og rør mælken, salt og sukker i. Ælt de to deje sammen. Dejen skal være blød, smidig og elastisk (jeg plejer at skulle tilføre lidt mere mel…).
Lad dejen hæve køligt i ca. 3 timer.
Rul dejen ud til en aflang form på et melet bord. Skær smøret i meget tynde skiver og fordel det på dejen (evt. bare på den ene halvdel). Fold dejen på midten. Rul ud og fold, rul ud og fold, rul ud og fold… Husk hele tiden lidt mel på bordet.
Rul dejen ret tyndt ud og skær den ud i to lange stykker. Skær dem i hver 5-6 lange stykker og rul til horn. (Hornene kan nu fryses rå og tøes op og bages.)
Efterhæv ½ time, pensl med æg og bag i 15-20 min ved 230 grader nederst i ovnen. Crossainterne må gerne være lidt bløde indeni.
Afkøles på en rist og nydes nybagte.
God fornøjelse :)
11 kommentarer
Mmmmm second breakfast. Hvad tid er det egentlig?
Lækkert, men vist et farligt koncept for sidebenene ;)
Husmoder – Hmm… det afhænger vel af, hvornår man har spist første gang. Men det er allermest hyggeligt, hvis man har været rigtig tidligt oppe (hvilket jo hænder med morgenfriske børn/barn i huset), så gerne ved 9-tiden :)
Helle – Det kræver faktisk en del arbejde at rulle dejen ud, så det skulle gå lige op ;)
Har du en god opskrift på croissanter? Så vil jeg drømme mig tilbage til Paris
Hej Christina. Yes, det har jeg :) Jeg skal nok lige få lagt den på senere.
Den ser i hvert fald lækker ud, den croissant der :)
Ja, den croissant opskrift kunne jeg også godt tænke mig…de ser VIRKELIG lækre ud
Vi praktiserer ofte second breakfast – først müsligrød med frugt på kl. 8 og så brød lige fra ovnen kl. 10!
så herlig! jeg elsker croissanter!:)
Jeg har min første blog give- away.
En fantastisk pen ring!
Du kan melde deg på her:
http://myideaofstyle.blogspot.com/2010/09/anniversarys-up.html
Mmmmm Croissanter, det har jeg aldrig prøvet at bage, men elsker at spise dem. Glæder mig til din opskrift :)
Så er opskriften tilføjet. God fornøjelse :)
UHM, hvor ser de lækre ud de croissanter! Må vist ned og have min first breakfast ;)