Vi har været ude i det blå med madpakker. Carla kender området udenad, for hun har gået i naturdagpleje derude. Det er en fornøjelse at lade hende være guide. “Her kan vi fange haletudser!””Skal vi ik´ gå herind? Der er en hule!””Den her vej er der et sted hor vi kan spise.” “Hov, se en larve!” “Skal vi ikke se, om vi kan se en lappedykker?” (Ja, hun har fuldstændig styr på den natur ;) Det er bare om at følge med!
Glasset med haletudserne har forstørrelsesglas i låget og er en gave fra dagplejemor. Det skal nok blive brugt flittigt.
Jeg fik luftet mine nye sandaler. De er gode. Kom bare med noget mere solskin, tak :)
9 kommentarer
Lækre sandaler, hvilket mærke er de?
Hej ida. Tak :) Det er Carla F og de er rigtig gode at gå i fordi at sålen er dejlig tyk og blød.
Skønne billeder og hvor er det fint at hun kan vise rundt og tilmed kende en lappedykker.
Mine unger er også vilde med haletuser og i år er vi så heldig at have dem i vores egen have. Der går ikke en dag hvor de og deres venner ikke kikker på dem.
Hvor er det bare fedt fedt fedt når ens unger forstår at værdsætte naturen og dyrene der bor deri…Oscar er også rigtig interesseret i alt udeliv – han flytter samtlige snegle på vej til børnehave ind i rabatten, så der ik er nogen der kommer til at træde på dem (behøver jeg sige, at det, efter en nat med regnvejr, godt kan tage laaang tid at komme i børnehaven, selvom der kun er ca. 150 meter???:-)
Dejlige billeder…og super sejt med den der lappedykker – respekt!
Kh. Malene
Hun er altid så chik, hende Carla – selv i ude det fri. Men æblet falder jo sjældent langt fra stammen :)
Og fin neglelak! Må man spørge, hvad det er for en?
Tak for en super fin blog!
Vh Sofie
Marina – Uh, det lyder fedt med haletudser i baghaven!
by myr – Hvor er han sød ham Oscar, at han passer på sneglene. Her kommer de med hjem i lommen. En enkelt gang opdagede jeg dem først da jakken snurrede i vaskemaskinen og en stor flok sneglehuse lå og skvulpede bag ruden – adr!
Malene – Tak, hvor er du sød :)
Sofie – Tak :) Neglelakken er Ballet Slippers fra Essie.
Så kom “fange haletudser” lige på to do listen. Er sikker på at jeg har to små størrelser som vil elske det.
Skønne billeder – og fede sandaler!
Dejlige billeder! At fange og studere haletudser på nærmere hold har altid været fascinerende for børn :-) … og selv om alle formentlig godt ved det, så er det måske alligevel på sin plads at minde om, at man ikke må tage de små haletudser med hjem, da frøer og tudser jo er fredede dyr.