Har I også været afsted? Ude at se glade dansekøer? Vi har klappet køer og ponyer, klatret i halmballer og smagt på øko-yoghurt og -frankfurtere. Og så har vi lært, at øko-køer har ret attraktive barselsforhold med 2 måneders barsel før fødslen og særlige wellness-bokse til ophold efter fødslen. Det er da slet ikke at kimse af i de her sparetider ;)
Det har været en rigtig fin dag, men hold op hvor var der mange mennesker! Så mest af alt har vi faktisk stået i kø… Øko-kø, tø-hø!
6 kommentarer
Det lyder så hyggeligt! Jeg må afsted næste år :)
Det var også rigtig hyggeligt. Men det er godt nok også noget af et tilløbsstykke. Vi var i hvert fald allesammen godt trætte da vi kom hjem :)
Karsten og Ingrid så også køerne danse. Den oplevelse ville jeg gerne have delt med dem, men var lige havnet hjemme efter en sommerhus weekend. Så det må blive næste år.
Var I også i Nibe? Ifølge Karsten (og medierne) var der helt utrolig mange mennesker.
Ja, vi var i Nibe og der var VIRKELIG mange mennesker (pyh!). Heldigvis havde vi taget bæreselen med, for det havde været helt umuligt at komme rundt med barnevognen.
Vi var i rønde, og tog faktisk afsted igen inden køerne blev sluppet løs! Der var sindsygt mange mennekser, og mit temperament er ikke lige til at stå i kø til den slags:-)
Men fordi vi kom tidligt, fik både klappet køer og set på traktorer i ro og mag, og det var det hele værd;-)
Vi om først kl. 11, fordi vi tænkte at det måske kunne blive længe at gå at vente til kl. 12 i regnvejr. Jeres strategi lyder bedre ;)