Vi bor tæt, så inden Viggas ankomst byggede vi i højden til Carla. Nu sover hun i sit eget lille lyserøde hus oppe under loftet. Det er blevet rigtig godt og det kan hurtigt trylles om til en hyggelig hule.
Jeg har aldrig hørt Carla spørge efter at få sit eget værelse. Til gengæld fortæller hun stolt, til enhver, om sin seng med hus, vindue og lamper :) Alligevel kunne vi efterhånden godt unde hende sit eget værelse og en græsplæne hvor hun kan træne sine vejrmøller. Nu må det heller ikke vare meget længere. Vi trænger til luft, kvadratmeter og ikke mindst opbevaringsplads. Men sengen, den er helt sikkert kommet for at blive :)
24 kommentarer
Jeg kan godt forstå, at en lejlighed kan blive for trang til en familie på fire. – Også selvom Carla er tilfreds med et hus i ministørrelse. Hvor kigger I huse henne?
Ja, det er ved at være meget tiltrængt. Nu går den ikke længere :) Vi kigger i og omkring Aalborg. Men det er godt nok svært, frygteligt tidskrævende og alt for store beslutninger for mig ;) Du må sige til, hvis du støder på noget spændende :)
Det ser virkelig yndigt ud. Håber snart i får mere plads, vi nyder hver en kvm. vi har :)
Ja, er det ikke fint :)
Ser fint ud. Smider du ikke lige nogle flere billeder på – så man kan inspireres lidt. Vi bor også småt med to børn – så kunne godt bruge lidt inspiration til at bygge i højden :)
Jo, jeg må have fotograferet det bedre, så skal jeg nok vise lidt mere. Men lige nu strejker lyskæden, så den må lige fikses først. Den er jo en meget vigtig del af “huset” ;)
Rigtig fin seng! Vi lavede den nemme løsning til Øglen, da Varanen rykkede ind på hendes værelse; en halvhøj seng, hvor rummet under sengen blev lavet til hule med lyskæder og puder en masse. Resultatet er så blevet, at hun nægter at sove i sengen, men har indtaget hulen, så nu har vi en seng, der ikke bliver brugt. Men hvad – når bare hun hygger sig :-)
Spændende med huskiggeri. Vi er jo også i gang, men jeg synes godt nok, det er svært. Man vil jo gerne finde det helt rigtige. Som også er til at betale…
Det lyder altså også rigtig hyggeligt at sove nede i hulen. Jeg glæder mig også rigtig meget til pladsen under Carlas seng bliver frigivet :)
Ja, det huskiggeri er næsten alt for spændende til mig. Håber at I finder det helt rigtige :) Vi må vist erkende at den hyggelige, nyrenoverede murmestervilla tæt på byen med træterassen og frugttræerne ikke liiige bliver i denne omgang… Arg, kompromiser er svære ;/
Børn og huler er bare et hit. I vores nye hus har vi de skønneste skunke, som er isoleret og har tæppe på gulvet. Det er allerede aftalt, at de (på Johannes’ værelse i første omgang) skal laves til en huler med puder, happylight, bogkasser og hygge. Jeg glæder mig allerede på hans vegne. Til hans fristed, hvor han kan invitere til hygge eller være alene, hvis han har brug for det
Hvor lyder det dejligt med skunke til hygge. Jeg kan sagtens nikke genkendende til det med at glæde sig til god og funktionel indretning til børnene :)
Jamen, hvis man har et lyserødt hus skal man da også prale af det! I would. Knæk og bræk med kigningen.
Haha :) Tak!
Det lyder virkelig hygsomt – kan godt forstå jeres ønske med græs,luft og plads! Det var sådan vi fik købt vores første hus:-)
Kh. Malene
Ja, vi trænger :)
HVor ser den bare fin ud!! Håber også vi må se flere billeder..;) Vil gerne inspireres til vores tøser;)
Tak Anne :) Jeg vil rigtig gerne vise flere billeder. Skal bare liiige have taget nogle fine nogle. Og lige nu strejker lyskæden. Det går jo ikke ;)
Anne, jeg kom lige i tanke om Carlas Dukke Ditte fra Sebra, som hun fik af sin Moster i 1 års fødselsdagsgave. Den har virkelig været hende en tror ven gemmen flere år og har uden tvivl været den bedste gave fra hendes 1 års fødselsdag :)
Det ser hyggeligt ud:)
Held og lykke med jeres huskiggeri.. Jeg forstår jeres frustrationer
Tak Christina :)
Hej Carlas mor. Hvor kigger I hus? Såå spændende :-) Er det N der har kreeret hule-sengen? Gerne flere billeder :-) kh Charlotte
Hej Charlotte. Vi kigger i Aalborg og omegn. Og ja, det er N´s værk efter fælles ide og design :) Jeg vender tilbage med flere billeder, men tør ikke lige love hvornår.
[…] faldt bl.a for et lignende hus lige her, som dog er mere pladskrævende. Og så har Carla også det fineste lyserøde hus med klatrevæg og det hele – DET må I lokke Mette til at […]
[…] noget ved et lille hængeparti… Det er ved at være noget tid siden, at jeg viste lille bitte sneakpeak af Carlas seng og lovede at vise resten af sengen frem ;) Vi byggede sengen til lejligheden i sin tid, for at […]
Hejsa!
Sikke en fed seng. Har set det andet blogindlæg også. Smukt værelse!!
Jeg er ved at tegne en seng til vores søn, lidt inspireret af jeres med hus på. Kunne man måske få en tegning med mål på? Hvad størrelse er madrassen mon? Jeg har tænkt på 160×70 cm, men er det mon smart? Vores søn er 2 år. Synes måske bare 200×90 cm bliver en stor seng til lille ham? :-)