Nu hvor vi begynder at finde efterårstøjet frem fra gemmeren, kan jeg slet, slet ikke forstå at der allerede er gået et år siden sidste efterår. Tiden er bare gået alt for stærk! Den eneste fordel ved det må være, at jeg er helt begejstret for at finde vintertøjet fra sidste år frem igen, for det føles næsten som om det er nyt og at jeg lige har købt det :)
Mon ikke at vi er flere der er begyndt at finde hue, handsker og halsedisser frem? Her er nogle af vores favoritter fra sidste vinter, som jeg er glad for at kunne finde frem til endnu en sæson (+ et par enkelte nytilkomne ønsker).
Budgetvenlig cashmere fra COS, det lækreste uld fra FUB (vi kan slet ikke undvære halsedissen) og de små læderluffer, som jeg købte til Carla fordi hun havde set sig varm på mine. De har i øvrigt cashmerefoer, så det er lidt af en luksus-luf :)
Parkaen er en børneudgave af parkaen fra Designers Remix, som jeg købte til mig selv sidste år. Jeg havde håbet på, at jeg stadig ville kunne passe frakken efter graviditeten, men den er desværre lige i det største, så hvis nogen skulle være interesseret, overvejer jeg lidt at sælge den. (Min er blå, brugt i 3 mdr. og str. 36, men jeg synes at den er lidt stor i størrelsen og tror nærmere at den svarer til en str. 38. Se den evt. her.)
Den fine stribede strikkede kjole fra FUB er på min ønskeliste til Carla og leo-gummistøvlerne fra Pom d’Api er da bare alt, alt for cool, hva?!
8 kommentarer
– da altid noget, at jakken er for stor og ikke for lille! Det er effektivt til vægttab, det dér amning :)
Ja, det virker ret godt det amning. Men det giver også meget god mening, når man ser hvordan baby vokser i fuld fart :)
Lækre ting du har i kikkerten. De røde striber er vist efterhånden i klassiker i Carlas garderobe? :)
Jeg kigger også efter vinterjakke, og det bedste parka-bud jeg har set ind til videre er fra Elvine. Men måske kunne jeg godt være interesseret i din afhængig af størrelse og prisen?
Og tak for rigtig hyggelig eftermiddag. Håber det bliver mindre hektisk med unger en anden gang. :)
Faktisk er Carlas striber fra FUB blå og hvide, men det røde her synes jeg også er ret fint.
Du må meget gerne prøve jakken hvis du vil.
Og selv tak :) Ja, der var knald på ;) Sådan går det nok bare med sådan en flot tøser ;)
Jeg vil gerne prøve den. Ringer lige senere.:-)
Jeg kunne godt være interesseret i din jakke, hvad skal du have for den?
Nu ved jeg ikke om Maiken snupper den, men vil du ikke sende mig en mail. Så kan vi også tale om prisen?
Rigtig fin vintergarderobe:) Vi bruger også flittig halsedissen fra Fub- den er så god.
Kh Tanja