Carla og Far har hver dag travlt med krearier fra Shanes julekalender og i formiddag passede det med at Vigga tog sig en lur, så jeg kunne sætte mig ned og hygge sammen med dem. Det blev til de her små engle. Vingerne fandt jeg i kassen med vores beskedne samling af julepynt og de små ansigter tegnede Carla i sidste weekend, så derfra var der ikke lang vej til de små engle.
Det lille juletræ stod på køkkenbordet i morges, sammen med drillenissen fra børnehaven og cirkeline der sad på hver sin tændstikæske og klippe-klistrede og guffede småkager. De havde også være i køkkenet og koge risengrød, så der var drysset ris ud over hele køkkenbordet. Det er vist meget godt at hun skal tilbage i børnehaven i morgen :)
Tak for jeres kommentarer til mine seneste indlæg. Jeg vender tilbage til dem senere, men døgnet har alt for få timer for tiden.
Håber at I nyder sneen. Her er vores altan snart fyldt helt op med sne og vi har været en lille tur ude at kælke og bygge en kæmpe snemand.
9 kommentarer
Nårh <3 Hjemmelavet julepynt er det bedste - især når det er så fint som det her!
Tak :) Ja, hjemmelavet julepynt er så hyggeligt og det viste sig at vær ren terapi med en lille kreastund :)
Glæder mig til min dreng også begynder at lave julepynt
Ja, det er altså hyggeligt. I år har jeg bare ikke rigtig hænderne fri til det med en lille morglad lillesøster, så far klarer skærerne i år og han er heldigvis også rigtig god til det :)
Havde man spurgt mig for et par år siden ville jeg have forsvoret at have børneting hængende fremme, men mit mor-hjerte smelter simpelthen sådan når jeg ser de hjemmelavede sager, så nu pynter små kreationer rundt omkring. :)
Carlas engle er altså også enormt søde. Jeg bliver mere og mere overbevist om at vi må prøve Shanes kalender næste år. :)
Det er nu godt nok mine engle, bare Carlas ansigter, haha ;) Men ja, det er jo slet ikke til at stå for deres søde kreationer og jeg glæder mig til at udvide samlingen år for år :)
Englene er i øvrigt ikke fra Shane julekalenderen. Det er mere fantasifigurer af genbrugsmaterialer og ikke umiddelbart noget som man vil gemme fra år til år ;) Men jeg synes at konceptet er rigtig godt og hyggeligt :)
Hvor er de fine :) tror også vi skal have gang i julepynt, måske vi snupper ideen med engle.
Tak Heidi :) Mon ikke også at det lige er et kreaprojekt for Alberte?
Super fine engle :)