Børnetøj

Funky Molo

tirsdag 23. april 2013

DSC_6866 DSC_6900 DSC_6908 DSC_6910DSC_6921 DSC_6884DSC_6888 DSC_6890

Carla og Vigga er blevet forkælet med et par styles fra Molo´s SS2013 kollektion. Posten kom med tøjet i dag, netop som jeg (vist for første gang siden Carla er blevet storesøster) var alene hjemme med en forkølet og småsløj Carla. Hun sprang straks i tøjet og fandt ynglingssølvskørtet frem, så hun kunne matche sløv med sølv ;)

Normalt involverer jeg ikke Carla i mig bloggeri og jeg forsøger så vidt muligt, at undgå at fotografere til bloggen når vi er sammen. Men i dag, hvor vi var alene hjemme og i forvejen gik og tøsehyggede, greb jeg chancen for at lege fotosession sammen med hende. Det var super sjovt og hyggeligt og der gik total pjat og fjolleri i den og Carla endte med også at finde sit kamera og give sig til at stille an og fotografere :)

Tøjet er en anelse mere funky, end det jeg normalt køber til pigerne, men der er ingen tvivl om, at det faldt lige i Carlas smag. Både printet, farverne og selvfølgelig sølvdetaljerne, mens jeg er vild med de mange fine detaljer, som neonsyninger, rå kanter, oprullede ærmer samt tryk og rynk på ryggen. T-shirtkjolen med rulleskøjteprintet tænker jeg bliver skøn med bare ben, klipklappere og rå solbriller på de rigtig varme sommerdage.

Ih, hvor har det været rart med en rolig hjemmedag alene med Carla. Dem må vi sørge for at få nogle flere af :)

 

Tøjet har vi modtaget i gave fra Molo.

Måske kan du også lide disse

9 kommentarer

  • Reply Marina / cand.mor onsdag 24. april 2013 at 13:45

    Hun er da bare med på moden, hende Carla :) Har du set de andre af molo’s art prints? Synes de er virkelig skønne.

  • Reply Signe onsdag 24. april 2013 at 15:03

    Hvor lyder det som en skøn dag. Jeg havde også en alenedag med F i lørdags, og det var helt fantastisk. Nu hvor de er så store, så kan man også bare få nogle gode snakke med dem, synes jeg.
    Og mht Molo printet, kunne jeg lige forestille mig, at det også lige var noget for min den yngste :)

    • Reply Mette fredag 26. april 2013 at 00:01

      Ja, det er så dejligt med alenetid sammen med de store :)

  • Reply Petit Podium onsdag 24. april 2013 at 15:44

    Vi synes også, at Molo har lavet en virkelig skøn kollektion denne gang! Neondetaljer og stjerneprint kan man heller aldrig få for meget af ;)

    • Reply Mette fredag 26. april 2013 at 00:01

      Nej, neondetaljer og stjerner går man vist aldrig fejl med ;)

  • Reply Kira Trust onsdag 24. april 2013 at 22:32

    Sikke nogle skønne billeder Mette <3 Og fedt tøj faktisk…jeg går normalt også uden om Molo, men dette er ret skønt!

    • Reply Mette fredag 26. april 2013 at 00:17

      Tak Kira :) Jeg synes at Molo laver mange fine ting. Det meget farverige og meget printede, som de jo nok er mest kendt for, kan bare hurtigt komme til at overdøve de mere nedtonende og simple ting, som de faktisk også laver. Jeg har blandt andet forelsket mig i et par fine, pigede gråmelerede sweat bukser og en grå variant af deres bjørneklo fleece med neondetaljer og sølvsyninger, – den er SÅ fin :) Og så synes jeg generelt at de laver lækkert overtøj :)

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.