Året storproduktion af konfekt er veloverstået og hvis billederne ser lidt bekendte ud, er det meget vel fordi at favorittene efterhånden går igen år efter år. Baileys, espresso, lakrids, hvid chokolade og ikke mindst masser af glimmer er nogle af mine vigtigste ingredienser. I år har vi udvidet med hjemmesyltet appelsinskal.
Konfektmageriet er en tradition jeg har sammen med veninder fra min studietid og den går efterhånden mange år tilbage. Det ligger altid forholdsvist tidligt i december, – for at vi kan nå at få det spist, som de andre piger siger. Det har sjovt nok aldrig været et problem hos os og det er da også før sket, at der er blevet suppleret op med de mest populære favoritter i løbet af december. Også for at Carla kan få lov til at være med, forståes ;)
Snekuglen med englen skal pigerne have i kalendergave i morgen. Det er ikke LUCKYBOYSUNDAY´s fine variant, men den er med sikkerhed rigtig meget Carla :)
14 kommentarer
Ja, der er noget genkendeligt ved billederne, mon konfekten ligefrem blev fremvist på samme bræt sidste år? Men lækkert ser det ud! Jeg er ikke fuldstændig pjattet med konfekt, men hvis bare der er nok Baileys i, er jeg glad :) Og så ville sådan noget fint glimmer helt sikkert også kunne friste mig! Du er en haj til det konfekt.
Ej hvor ser det lækkert ud. Hvor køber man sådan noget fint glimmer?
Jeg har købt det i en thebutik i Aalborg, som også forhandler chokolade og alverdens udstyr og dims til cupcakes osv.
Åh, jeg skulle da også have haft en sne-kugle med i børnenes pakkekalender, det er da helt oplagt (elskede dem selv som barn – og lidt stadigvæk). Og den fine udgave du har fundet ville helt sikkert også gå rent ind her hjemme.
Skønne billeder – det ser jo uendelig lækkert ud. Og hvor er det dejligt at holde fast i sådan en tradition med dem, man holder af. Det er netop det, jeg elsker ved julen.
Det ser da super lækkert ud, mmm:)
Det ser altså delikat ud! Jeg ville ønske jeg var mere til marcipan, for jeg synes de små stykker ser så indbydende ud. :)
De ser så lækre ud! Hvor får du dog fat i spiseligt glimmer?! Tror bestemt ikke jeg kan undvære det ;)
Det har jeg købt i en thebutik i Aalborg, som også forhandler chokolade, kagedims mm. Mon ikke også det kan opstøves online?
Må jeg spørge, hvor du har købt den fine snekugle ?
Netto ;)
[…] genganger (eller traditioner, er det vel! ;), så har vi fejret Carlas halvårs fødselsdag med […]
…. Og jeg kan sige at de smagte så lækre :) Var jo heldig at få en lille pose leveret :)
[…] er væk igen ;) De forrige år har der været lidt flere forskellige varianter. Sidste år så det sådan her ud og forrige år sådan her og tilbage i 2011 sådan her (ja okay, det har faktisk mere eller mindre […]