Carla tabte sin anden mælketand i går. Den har rokket længe og hun havde gået hele dagen (hjemme med søløvehoste) og været overbevist om, at det var dagen hvor den ville falde ud. Hun turde bare ikke hive den ud. Og så faldt den ud af sig selv, da hun gav Vigga et kys. Alt for sødt :) Med de to minitænder røg den absolut sidste rest baby. Den ene af de to tænder sad i undermunden på hende da hun blev født. Den anden tittede frem da hun var tre måneder gammel. Nu sidder der to skolepigetænder med takker på spring…
Mælketanden blev lagt i den lille tandfe´s lomme og i morges lå der en mønt fra tandfeen. Vores tandfe tager ikke mælketænderne med sig. Dem vil Carla gerne selv gemme. Vi mangler bare at finde en fin lille beholder til dem.
Jeg har fået et eksemplar af det nye Lille Nord magasin. Det er et virkelig flot og meget inspirerende. De to damer forstår at skabe et magisk univers. Super cool at de nu har fået det udgivet på tryk.
Den lille top har Vigga arvet fra Dicte. Vi begynder så småt at glæde os til forår og sommer :)
9 kommentarer
Eejjj, hvor er det sødt-og stort når de første tænder ryger.. og heldigt med både mønt og tand.
Kære Vibeke
Hvor er det dejlig at opdage at du er tilbage på din blog! Jeg opdagede for nyligt, at du ikke længere var på IG og har tænkt på dig. Glæder mig til at følge dig på bloggen igen :)
Kh Mette
Alt for sød tandfe – hvor er den fra??
Maileg, selvfølgelig <3 Sådan en må jeg simpelthen have til mine piger <3
Lige præcis! ;)
Sikke en sød tradition med den lille tandfe mus. Ikke mindst at man får lov at beholde tanden :)
Det magasin ser ud som om det lige er noget for mig! Mon det forhandles nogen steder i Aalborg?
Ja, det er da lige dig, Ida ;) Så vidt jeg kan se, kan de kun bestilles på deres eget site:
http://lillenord.com/shop/
Den er da bare noget så skøn, den tandfe :)
Dictes har 2 rokketænder- vi glæder os begge meget til den ene falder ud;)
De bliver så store vores piger!