Mor

Mors dags- eller omsorgsgaver

onsdag 6. maj 2020

Top fra H&M // Regnbueørestikker fra Stine A // Birkenstock sandaler // Silke T-shirt fra H&M // Puslespil fra Martin Schwartz // krukker fra Skagerak // Figentræ fra Greenify // pyjamasbukser fra Moshi Moshi Mind // Håndcreme Rudolph Care // Yogamåtte Casall // Bærestrop Stolbjerg Copenhagen // Keep Your Mind Positive kort Moshi Moshi Mind

Det er Mors dag på søndag og i år er det måske mere aktuelt end nogenside, at sende lidt kærlighed og omsorg til sin mor. Nu er der jo heldigvis blevet åbnet op for bedsteforældrekram og det er vel i grunden den bedste gave en mor, mormor eller farmor kan få. Kærlighed og nærhed.

Jeg har samlet nogle af mine egne ønsker, som jeg tænker vil kunne glæde mødre og kvinder i alle aldre. Gaver som understøtter den sindsstemning, som jeg ønsker at gribe ved den specielle tid som vi går gennem. Velvære, ro, nærvær og reflektion.

Vi har fået ordnet lidt herhjemme på det seneste, haven springer ud og alt omkring os bliver lysegrønt. Æbletræerne i haven stå med et flor af lyserøde blomster og kaninerne er på græs fra tidlig morgen til aften. Vi trives godt herhjemme i vores lille firkløver – i et lidt langsommere forår.

Corona har utvivlsom forårsaget mange bekymringer og meget ulykke. Mange er hårdt ramt og har det svært. Ingen tvivl om det. Men der også meget vi kan lære og tage med os fra denne tid. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der måske også er en mening med det. Tiden er inde til forandringer og vi har alle sammen vist, hvor omstillingsparate vi kan være når det gælder og vi skal passe på hinanden.

Jeg kan lide tanken om gaver som lægger op til egenomsorg, velvære, bevægelse og reflektion. Små investeringer i trivsel. Blødt og behageligt tøj til alt fra yoga og sofahygge til tidlige morgenstunder og sene aftenture i haven. Planter som skaber liv og glæde i hjemmet og på terrassen. Lækre krukker til gode sager som kreagrej og krydderurter. Håndcreme til udsatte hænder. Yogamåtte som giver mulighed for af forene bevægelse med ro og reflektion hjemme i stuen. De fine Keep Your Mind Positive kort, som minder os om at holde fokus på alt det positive. Superfine puslespil til langsomhed, hygge og mono-fokus. Ørestikkere med regnbuer. (Vigga fik dem i julegave – de er så fine). #detblivergodtigen.

Jeg håber at du får en dejlig forlænget Mors-dags-weekend. Jeg har glædet mig hele ugen til at skyde den igang med en stille aften med te og varme hveder i morgen.

Måske kan du også lide disse

ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.