Fødselsdag Sweets

Fødselsdag

mandag 11. juni 2012

Så er den store 4-årsfødseldag veloverstået. Carla blev fejret af hele familien i går og i morges stod vi tidligt op for at bage fødselsdagsboller og lave frugtspyd til børnehaven.

Carlas fødselsdage går stadig lige i hjertet på mig. Jeg holder øje med klokken og mindes dagen for fire år siden og bliver så rørt, så rørt. Måske endnu mere i år, hvor jeg har Viggas fødsel frisk i hukommelsen (kommer jeg overhovedet til at kunne huske den lige så detaljeret, som jeg kan med Carla?).

Man kan godt komme til at savne sine fødsler. Det har jeg selv læst i Vores Børn :) Og man kan helt sikkert også blive overvældet over, hvor hurtigt tiden går! Nu har vi allerede en stor pige, der helt selv suser afsted på sin nye tohjulede cykel mens hun jubler “Jeg cykler selv! Jeg cykler selv!” Jeg har det nok bare lige som alle andre mødre. Tiden måtte gerne vente lidt på mig, så jeg kunne følge med…

Der er så mange indlæg som jeg gerne ville udgive lige nu, men jeg bliver vist nødt til at ridse prioriteterne op for en stund. Så ind til videre må jeg nøjes med at tippe om gode udsalg hos både Norlie og Viable. Og så har jeg også endnu en fin konkurrence, som jeg glæde mig til snart at sætte i gang :) Men allerførst skal der støvsuges glimmer op. Hele lejligheden er dækket af et meget fint lag fra cirkusprinsessens glimmerskørt ;)

Måske kan du også lide disse

31 kommentarer

  • Reply Maj mandag 11. juni 2012 at 11:27

    Årh hvor et skønt og rørende indlæg ♥.

    Stort tillykke med din store – lille – pige!
    Jeg har det som du. Bliver helt vedmodig af og til ved tanken om hvor hurtigt tiden går. Og tog også gerne fødslerne om igen en ekstra gang. Bare for hyggens skyld ;). Og tiden med amning, vikling og alt det tætte.
    Og så pludselig suser de rundt på cykel de skarn! Dejlige skarn!

    God støvsugning :).
    Kh maj

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:08

      Ja, de er nogle skarn, er de! Det næste bliver vel, at de også vil ud at cykle uden mor og far?! Men DER sætter jeg altså grænsen ;)

  • Reply signe mandag 11. juni 2012 at 11:54

    Stort tillykke med hende! Ser ud til at have været en fin, fin fest!

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:08

      Tak :) Ja, det var en meget fin fest :)

  • Reply Maria mandag 11. juni 2012 at 12:11

    Stort tillykke til Carla :)

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:08

      Mange tak :)

  • Reply dankebaar mandag 11. juni 2012 at 14:16

    Nøj, hvor fik jeg pludselig lige trang til lagkage med jordbær! Kom lige forbi din blog – og gør det igen en anden dag. ;-)

    /Maria

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:09

      Samme her. Heldigt der var en rest :)

  • Reply dankebaar mandag 11. juni 2012 at 14:17

    Nøj, hvor fik jeg pludselig lyst til jordbærlagkage! ;-)
    Kom lige forbi din blog – og gør det igen en anden dag.

    /Maria

  • Reply Ida mandag 11. juni 2012 at 15:17

    Danske jordbær, glimmer og ny cykel, det er vist opskriften på en god fødselsdag! Tillykke til Carla og den rørte mor.

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:11

      Ja, ikke?! Vejret har vi endnu ikke været heldige med på hendes fødselsdag, men jordbærerne kan vi i det mindste regne med :)

  • Reply ana {bluebirdkisses} mandag 11. juni 2012 at 16:50

    oh yum! this looks amazing!!

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:14

      It was (if I may say so ;)

  • Reply Malene mandag 11. juni 2012 at 17:11

    Kan man blive for gammel til sådan et glimmer skørt? Jeg vil gerne eje et. Plus en lignende kage. Tillykke med guldklumpen.

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:15

      Det tror jeg bestemt ikke at man kan. Men måske kan man godt blive for gammel til at orke alt det glimmer det efterlader. Det er über alles herhjemme!

  • Reply Sofie mandag 11. juni 2012 at 18:27

    Tillykke med hende, den fine glimmerprinsesse :)

  • Reply linda; mandag 11. juni 2012 at 18:52

    tusind tillykke til carla – det lyder som den dejligste dag:) hurra for hende.

    • Reply Mette mandag 11. juni 2012 at 21:17

      Tak :) Det var en rigtig dejlig fødselsdag. Men jeg indrømmer også gerne, at man er træt bagefter. Og når man står op klokken 6 dagen efter for at lave frugtspyd ;)

  • Reply Anonymous tirsdag 12. juni 2012 at 07:31

    Et forsinket tillykke. Hvor er det fine skørt fra? Vi er stor tilhænger af diverse skørts :)
    – K.

    • Reply Mette tirsdag 12. juni 2012 at 19:36

      Tak :) Det er fra Christina Rohde. Det er rigtig fint og så det det slå-om, så jeg tænker at vil kunne passe i flere år. Men man skal nok lige overveje om man orker glimmer-balladen, for det drysser godt nok meget…

  • Reply Inger Marie tirsdag 12. juni 2012 at 10:06

    ihh, stort tillykke med din pige! Hvor ser hun fin og fe-agtig ud :)

    • Reply Mette tirsdag 12. juni 2012 at 19:38

      Tak :) Ja, hun endte med at blive rigtig ballerina/fe/cirkusprinsesse-fin :)

  • Reply Vibstjert tirsdag 12. juni 2012 at 20:18

    Tillykke med jeres fine ballerina:)

    • Reply Mette mandag 18. juni 2012 at 21:48

      Tak :)

  • Reply Anonymous onsdag 13. juni 2012 at 09:25

    Orker ikke lige glimmer over alt her, har vi prøvet med en prinsesse udklædningskjole! :/
    Tak for svar :)
    -K

    • Reply Mette mandag 18. juni 2012 at 21:50

      Selv tak. Det forstår jeg godt :) Det er åbenbart en erfaring man må gøre sig som tøse-mor ;)

  • Reply Anonymous søndag 17. juni 2012 at 13:58

    Er det muligt at få en opskrift til kagen?

    Dbh

    • Reply Mette mandag 18. juni 2012 at 21:51

      Ja da :) Den er meget nem og der er blevet sprunget over hvor gærdet er allerlavest, men det gjorde den ikke ringere. Jeg laver gerne en lille “guide” en af dagene :)

  • Reply Øglemor mandag 18. juni 2012 at 11:59

    Et lettere forsinket tillykke med den søde, lille store ballerina! Lyder til, at I har haft en dejlig dag! Og nammenam, den kage ser god ud :-)

    • Reply Mette mandag 18. juni 2012 at 21:53

      Tak :) Ja, den lagkage var altså god (og meget, meget simpel). Men det kan jo ikke rigtig gå galt med danske jordbær, vel?!

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.