Carla er stadig rigtig sløj med høj feber og har været en tur forbi vagtlægen i dag. Men her til eftermiddag ville hun gerne lege med LEGO. Hun ville bygge kusine Annas barnedåb, og hun og Far fik lavet en imponerende rekonstruktion. Jeg kan slet ikke følge med, når de to krea-hoveder slår sig løs med LEGO. Kunne ikke lade være med at grine, da jeg kiggede processen, som jeg fotodokumenterede undervejs, igennem og jeg bliver nødt til at dele billederne med jer.
Det er Carla hos Far og mig på det andet billede. På det tredje billede er Moster og Anna kommet med og Morfar har snuppet onkel T´s plads. På de sidste billeder kan jeg ikke helt holde styr på hvem der er hvem. Men præsten ligner ret godt og Moster burde egentlig være rørt til tårer, i stedet for at sidde der med armene i vejret ;)
Nu er den store feber-mus gået kold og den lille artige sovetryne bobler også, så der er lige en ledig stund til at fixe lidt med billeder og blog (inden den næste vask skal sættes over, – pyh!).
9 kommentarer
Det er altså bare for sødt og sjovt lavet :) og en giraf og en tiger har også fået lov at komme med! ;)
Helt fantastisk :-)
Ja, og bagerst sad alle dyrene fra Afrika. Det må da have været en fantastisk barnedåb.
Herhjemme er det også far der lego’er den med de små, det må altså være noget i deres opdragelse der gør, at de bare er bedre til det med klodser. Men sikke en barnedåb I der har været til, ville måske ikke være så tryg ved det med dyrene i kirken, men det er jo smag og behag ;)
Det er bare så hyggeligt at bygge med LEGO. Det er dog også ofte far og storebror der bygger sammen… mens mor og lillesøster ser på (hvis hun da ikke lige sover).
Sjovt at Carla sådan har fundet på at rekonstruer sin kusines barnedåb… hvor får de det dog fra de kære små ;-)
Jeg gad godt til en barnedåb hvor der både var tigere og giraffer! Hvor ser det skønt ud! Der er ikke noget bedre end at observere kreativ leg, min kæreste er heldigvis også fantastisk fantasifuld!
God bedring med den store lille :-)
Jeg er altså mindst ligeså imponeret over din foto dokumentation af forløbet :)
Altså jeg sidder ihærdigt og leder efter mig selv, måske jeg er tigeren. Det passer vist meget fint på min placering ;)
[…] med at tegne). Se for eksemple her, hvordan hun og N byggede en helt og aldeles realistisk rekonstruktion af vores kusine Annas barnedåb […]