Vi har været i sommerhus ved vestkysten. Et sommerhus, som vi af og til har været heldige at låne af bekendte. Sidst vi var her, var Carla kun 6 uger! Det kom helt bag på mig, hvordan minderne væltede frem deroppe. Carla ville høre historierne igen og igen, om alt det lillebitte baby-Carla lavede sidst vi var der. Og hvordan vi slæbte kæmpe Odderbarnevogn med lille baby-Carla i, ned over klitterne for at gå tur med hende nede på stranden. I år lægger hun puslespil, løber hvinene gennem klitterne, flyver med drage, insisterer på at blive fotograferet og var nær stødt på en ækel hugorm, i det ene øjeblik vi lod hende løbe ud på terrassen alene. Behøver jeg at sige, at jeg var lige i hælene af hende resten af tiden?!
Prøv lige at se, hvor lillebitte baby-Carla var på fars mave for 2 somre siden! |
6 kommentarer
Hårh det er nogle lækre billeder! Ligner en dejlig tur.
Dejlige billeder…jamen er det ikke bare utroligt som tiden flyver og vores små krudtugler bliver store? Jeg har for nyligt vasket Oscars gamle baby tøj så det er klar til lillebror og det var vildt underligt at se det miniature tøj hænge dér på snoren ved siden af hans tøj nu – det så jo KÆMPE stort ud til sammenligning! Så kommer man rigtigt til at reflektere over hvor tiden er forsvundet hen..!
Kh. Malene
Hvor ser det bare dejligt og hyggeligt ud. Bortset fra den der lede hugorm, uihh jeg var blevet bange.
SKØNNE billeder. De fortæller en god historie i sig selv. Med et uhyggelig twist og det hele. Men smuk er hygormen med rigtige efterårsfarver. Hmm vil nu drømme om at vi snart kan tage en tur til vesterhavet blive blæst igennem.
Husmoder – Tak :) Det VAR en dejlig tur. Skønt at være tre og bare være.
Malene – Åh, der er altså noget helt særligt ved at vaske det lillebitte babytøj! Jeg ærger mig satdig over, at jeg ikke fik fotograferet vasketøjssnoren med den første hvide babyvask. Heldigvis kan jeg stadig se det for mig :)
Ann-Christine – Ja, det var så dejligt :) Og ja, jeg blev altså også noget forskrækket ved tanken om, at Carla lige havde løbet ude på terrassen alene :) Jeg ved ikke om jeg tiltrækker hugorme… Da vi var i sommerhus i foråret mødte jeg også en hugorm, mens jeg var ude at gå med klapvognen. Der er åbenbart nok af dem :(
Frk. Ranke – Takker :) Ja, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Jeg tror at jeg synes, at hugormen ville gøre sig bedre som taske ;)
Skønne skønne billeder! Både de nye og det af lille søde Carla..:)
Ser ud til at ha’ været en dejlig tur.. Som du selv nævner er der altså noget over at være afsted og bare være (tre).. Det må vist snart på vores program igen;)
Nyd aftenen..
KH Anne