Vigga har fået en ny seng fra Flexa og den er super smart! Der er nemlig mulighed for at tage tre tremmer ud, så de små selv kan kravle ind og ud af sengen. Da Carla var på omtrent samme alder som Vigga er nu, begyndte hun selv at kravle over kanten af sin tremmeseng, så af frygt for at hun skulle falde ned og komme til skade, tog vi siden af sengen og brugte i stedet en sengehest. Men det fungerede ikke optimalt, for hun sov ret uroligt (satte sig op i søvne og tumlede rundt), så det skete ofte at hun trillede over sengehesten og ud af sengen. Så vi “forede” med store puder på gulvet, og da tremmesenge dengang stod ved siden af vores egen seng, kan jeg huske at jeg var ret bekymret for, at hun skulle trille videre fra de store puder og ind under vores seng (hvilket jeg syntes var en ret ubehagelig tanke). Her er Flexas tremmeseng meget smartere, da den kun har en lille åbning, så risikoen for at trille ud er langt mindre. Og så tager jeg en aflang pude og dækker åbningen af når Vigga er faldet i søvn, så der er helt lukket af, – smart ikke ;)
Jeg kan rigtig godt lide at barnet ikke skal være “fanget” i sin seng, når det når en vis alder, og Vigga har stor glæde af selv at kunne kravle ind og ud af senge og lege i den i løbet af dagen. Og med et tæppe over forvandles den nemt til en hyggelig hule.
Sengen kan bruges fra baby er spæd, hvor bunden hæves op, og på sigt kan siderne tages helt af, så sengen fremstår som en helt simpel daybed, – ret cool!
Sengen fylder lidt mere på værelset, end end den Ikea tremmeseng som vi havde før, men til gengæld er der jo også mere plads i den, så barnet kan bruge sengen i længere tid. Og så passer det perfekt, at den sengerand som nåede hele vejen rundt i Viggas gamle seng, netop efterlade en åbning svarende til åbningen i den nye seng.
Sengen fåes også med bøgekant og bøgeben, hvor dens afrundende kanter og de søde buttede ben rigtig træder frem og understreger sengens lidt retroagtige look.
Harlekinsengetøjet er i en blød, økologisk bomuldssatin og også fra Flexa, og det samme er cirkuspuffen, som bliver brugt flittigt i pigernes gymnastikbaner ;)
Vi har modtaget varerne til test fra Flexa.
Vores meninger og begejstring for produkterne står for egen regning ;)
10 kommentarer
Hejsa,
Ja, det er ærgeligt, at man ikke havde en sådan smuk og enkel seng til ungerne, da de var små.
Smart ser det ud.
Tillykke med den! :)
Kh Christina
Gud hvor smart med den seng! Med åbningen så hun selv kan gå ind, og smart at det også lige passer med sengeranden. Jeg synes pigernes værelse er så hyggeligt, så dejligt med lidt billeder derfra igen. (:
Og de to smukke dukker sidder stadig så fint på hylden, de er altså skønne.
Den er helt vildt smart! Har også kigget længe efter den, for tror også snart, at det er på tide, at vi kigger os lidt om efter en ny seng til husets lille hersker.
Den er fin, men ret stor. Til gengæld er jeg helt vil med sengetøjet og den fine puf.
Dejlige billeder som altid!
Er så vild med Ikea bogkassen med de fine indelinger. Desværre kom jeg for sent ift at få den derude, så nu sukker jeg højlydt hver gang jeg ser den hos dig;-)
Hejsa
Hvor er sengeranden fra? Elsker den! :)
Sengeranden har vi fået syet på bestilling af Sofie Legarth (petitelegarth.bigcartel.com). Stoffet er liberty og hedder Elisabeth Ann :)
Hejsa.
Jeg vil også rigtig gerne vide hvor sengeranden er fra :O)
Sengeranden har vi fået syet på bestilling af Sofie Legarth (petitelegarth.bigcartel.com). Stoffet er liberty og hedder Elisabeth Ann :)
Hej
Ved det er en gammel tråd, men hvad er målene på sengeranden? (Skal nemlig til at købe en flexa, og synes det er smart at det passer med åbningen i tremmerne. Vh :)